LIDT OM STJERNEBLOMSTEN - En Rudolf Steiner daginstitution
Stjerneblomsten er en Rudolf Steiner Børnehave og Vuggestue, i andre lande kaldet Waldorf. Den pædagogiske filosofi tager udgangspunkt i børnenes legemlige, sjælelige og åndelige udvikling og vi er derfor åben overfor alle børn, uanset forældrenes livssyn, politiske og religiøse holdning.
Vi er en selvejende institution, hvilket giver os større frihed til selv, at bestemme over vores midler. De midler tilfalder naturligvis børnene, i form af f.eks god økologisk mad lavet fra bunden og bedre normering med faste vikarer, så børnene får en rolig og genkendelig hverdag.
Stjerneblomstens drift finansieres ved den sædvanlige forældrebetaling med mulighed for tilskud, frivillige bidrag samt overskud fra diverse arrangementer.
Vuggestuen tager børn i alderen 9 måneder – 3 år. Herefter er der mulighed for, at fortsætte i børnehaven indtil skolestart.